Termoruder og Butiksruder

Hos Willum Glas er det en faguddannet glarmester der kommer ud til dig og måler op og vejleder, når der termoruderne skal repareres eller energioptimeres.

Vores faguddannede personale sikrer, at du får den korrekte vejledning angående de mange forskellige glastyper og -egenskaber, som i dag forhandles.

En termorude består ikke kun af to stykker glas med luft imellem. I dag er der specielle belægninger på glasset og mellemrummet i mellem glassene er fyldt med gas, således at luftcirkulation forhindres og hjælper med at holde dit hus varmt. Når solen skinner lukkes lys og varme ind ad ruderne, men når radiatoren er tændt, slipper varmen ikke ud.

Moderne lavenergiruder er meget effektive og tjener hurtigt sig selv ind, hvis man vælger at udskifte sine gamle termoruder, som har et meget højt energiforbrug i nutidig kontekst.

Lavenergiruder forhandles naturligvis som standardvare hos Willum Glas og skal IKKE tilvælges.

IMG_8739
Nye lavenergitermoruder med nye lister og bundlister i aluminium.

Udover almindelige lavenergiruder,  findes der en lang række tilvalgsmuligheder, som alle forhandles af Willum Glas.

Herunder kan bl.a. nævnes:

  • Solafskærming: Specielt effektivt til udestuer og andre store glasflader, hvis du er generet af meget varme eller lys
  • Lydreduktion: Særdeles anvendeligt, hvis man bor mod trafikeret vej, jernbane eller midt i byen
  • Sikringsglas: Bruges som værn mod indbrud
  • Sikkerhedsglas: Anvendes i glas hvor der er risiko for personskade .
  • Mattering eller ornamenteret glas: Anvendes typisk i badeværelser og entré
  • Selvrensende glas: Velegnet til ovenlysvinduer og andre glasarealer som er vanskelige at pudse og vedligeholde

Er det på tide med en energiforbedring af dit hus, er vinduerne og termoruderne nogle af de helt store syndere og derfor et oplagt sted at starte.

Willum Glas kan hjælpe dig med begge dele, og giver gerne et gratis og uforpligtende tilbud.

14364869_325424347809022_2997710505647683826_n
 Her er vi i gang med at udskifte gamle, dårligt isolerede fyldninger til glas.

Vi dækker hele Lolland-Falster og det sydlige Sjælland.